Den gældende konkurrencelovs § 11 a giver konkurrencerådet mulighed for atgribe ind over for ulovlig, konkurrenceforvridende statstøtte. Men erfaringen har vist at indgrebsbeføjelserne ikke er effektive, når det drejer sig om, at en kommunal producent af velfærdsydelser til borgerne bliver bedre betalt end de private leverandører, der konkurreres med på områder, hvor borgerne har frit valg.
Princippet i fritvalgsordningernes godkendelsesmodel er nemlig, at de private leverandører skal have samme pris, som kommunens egenproduktion har kostet. Men det kan være vanslkeligt for Konkurrencerådet at få et beslutningsgrundlag for et indgreb, hvis vedkommende kommune slet ikke har fremlagt dokumentation for, hvordan man er nået frem til de priser, som de private leverandører skal betales med.
Lovforslaget giver derfor Konkurrencerådet mulighed for at træffe afgørelse på grundlag af et skøn, hvis den offentlige myndighed ikke inden en rimelig tid kan dokumentere sit beregningsgrundlag, beregningsmetoder og/eller afregningspriser.
Og fremadrettet får Konkurrencerådet mulighed for at påbyde en kommune hvilke beregningsgrundlag, beregningsmetoder eller afregningspriser der skal anvendes, hvis kommunen tidligere har overtrådt reglerne.