I Sverige er der flere muligheder for at udlicitere gymnasiedriften end i Danmark.
I forbindelse med et udvalgsarbejde om bl. a. de fremtidige rammer for denne eksternalisering har NOU, den svenske udbudsmyndighed, sidste sommer tilkendegivet ovf. det svenske undervisningsministerium, at udbudsreglerne i den svenske lov om offentlig upphandling (der også gælder for velfærdsydelser og andre ”bilag B-ydelser) også skal følges selv om kontrakten indgås med et helejet kommunalt selskab.
Udvalget havde ellers konkluderet, at der ikke var behov for et udbud i denne situation. Men NOU anførte, bl. a. ud fra Teckall-dommen, (der blev finjusteret i Carbotermo foråret 2006) var der to betingelser, der s kulle være opfyldt for at kunne undgå at udbyde kontrakten. For det første skulle den konkrete ordregivende myndighed udøve en kontrol der svarer til kontrollen med interne forvaltningsgrene. For det andet skulle den pågældende virksomhed afsætte den væsentligste del af produktionen inden for ejerkredsen.
Tilsyneladende vurderede udvalget også muligheden for at give kontrakt til operatører med privat deltagelse. NOU bemærker hertil, at ud fra Cambridge-dommen vil en sådan kontrakt være udbudspligtig, fordi man ikke bare kan betragte finansieringen som et ”driftstilskud”. Undervisningen ville nemlig stadig foregå på kommunens ansvar og iht kommunens instruktioner.